Aktindsigt: TRSS var på Københavns Rådhusplads uden tilladelse

Justitia

De danske nyhedsmedier var ellers hurtige til at feje enhver kritik af bordet og fremstille vagtselskabet The Real Service & Security (TRSS) som en legitim virksomhed, med styr på sagerne. Hos DR beskriver man f.eks. virksomheden således »TRSS er et autoriseret vagtfirma, der er godkendt af Københavns Vestegns politi«. En beskrivelse, der gentages i en lang række landsdækkende medier (bl.a. Mandag Morgens TjekDet, Berlingske, Ekstra Bladet og Information).

Læs videre “Aktindsigt: TRSS var på Københavns Rådhusplads uden tilladelse”

SF’s afgiftsfri elbiler rammer forbi målet

Nyligt affyret pistol

De fleste af os ville nok undre os hvis SF gik ud og foreslog nedsættelse eller ligefrem helt at sløjfe afgiften på den type cigaretter, der tidligere blev solgt som »Light«. Det ville vi selvfølgelig gøre fordi vi ved, at alle cigaretter, indiskutabelt og per definition, er farlige. Vi ville også undre os, fordi det ville være i direkte strid med partiets overordnede sundhedspolitiske mål om at øge folkesundheden. Derfor burde vi også undre os, når SF foreslår fradrag og afgiftsnedsættelser på elbiler.

Læs videre “SF’s afgiftsfri elbiler rammer forbi målet”

Er det nye dyrevelfærdsmærke uambitiøst?

Det nye dyrevelfærdsmærke - med 1, 2 og 3 hjerter

Den 10. maj 2016 kunne miljø- og fødevareministeren lancere sit nye og omdiskuterede dyrevelfærdsmærke for svinekød. Dermed får forbrugerne, med ministerens egne ord, bedre muligheder for at tilvælge dyrevelfærd. Hvilket jo umiddelbart lyder som en rigtigt positiv nyhed. Sådan forholder det sig bare ikke, hvis man spørger Coop, Forbrugerrådet Tænk, Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse. I følge dem er den nye mærkningsordning uambitiøs og i værste fald vildledende. Derfor synes jeg vi skal prøve at kigge lidt på mærkningsordningen og kritikken af den. For hvad er egentlig op og ned i alt det her, og hvordan sikrer vi mere dyrevelfærd i den danske svineproduktion?

Læs videre “Er det nye dyrevelfærdsmærke uambitiøst?”

DR i elfenbenstårnet

For nylig kunne stort set samtlige danske medier rapportere, at dramachefen hos DR havde været i New Zealandsk radio med nogle lidet flatterende udtalelser om Dansk Folkeparti. I sig selv en rimelig triviel historie. Piv Bernth er selvfølgelig, ligesom alle andre danskere, i sin fulde ret til at have meninger og udtrykke disse. At Dansk Folkeparti var hurtige til at kaste sig over historien og indtage den eftertragtede offerrolle, gør heller ikke begivenheden særligt bemærkelsesværdig. Som privatperson har Piv Bernth ret til at udtale sig om stort set hvad som helst og DF har ret til at blive fornærmede. Sådan er det. Alle er glade.

Læs videre “DR i elfenbenstårnet”

Bør du handle i WeFood? Naturligvis!

Selvom mine blogindlæg om WeFood (1, 2, 3, 4) har været vinklet kritisk betyder det naturligvis ikke, at nogen skal blande sig i hvor du køber dine dagligvarer. Rækken af indlæg har alene været tænkt som oplæg til en større debat.
Min holdning er stadigvæk, at WeFood kan gå hen og medføre alvorlige problemer på den lange bane. Og det er noget vi bliver nødt til at kunne have en bred offentlig debat om, uden vi bliver forblændede af tanken om endnu billigere discount-butikker. Men på den korte bane, her og nu, er WeFood selvfølgelig ikke meget mere, end chancen for at gøre en god handel og en god gerning i samme ombæring.

Læs videre “Bør du handle i WeFood? Naturligvis!”

WeFood – Bør man kommercialisere velgørenhed?

Som udgangspunkt vil de fleste af os nok mene, at målet helliger midlet. Kan det skaffe flere penge til mennesker i nød, så er det også (som udgangspunkt) en god ting. Men jeg synes alligevel det er værd, at diskutere om velgørenhedsorganisationer, som f.eks. WeFood, bør kommercialisere sine velgørenhedsaktiviteter og derved også spænde den almindelige, velgørende borger for de kommercielle virksomheders vogn.

Lad os prøve at starte med et lille tankeeksperiment.

Læs videre “WeFood – Bør man kommercialisere velgørenhed?”

WeFood – Bør de konkurrere med almindelige butikker?

I bund og grund mener jeg egentligt ikke der er noget problem i velgørende organisationer konkurrerer med private virksomheder. Hvis man i øvrigt driver sin forretning lovligt og på lige vilkår med konkurrenterne, kommer det ikke nogen ved hvad man gør med overskuddet. Sagen er bare den, at WeFood lige netop ikke driver sin forretning på lige vilkår med konkurrenterne. Man driver den faktisk med nogle markante fordele, som gør konkurrencen ekstremt ulige og truer med at ramme nogle mennesker, der i forvejen ikke har det alt for nemt.

Læs videre “WeFood – Bør de konkurrere med almindelige butikker?”

WeFood – For godt til at være sandt?

Den 22. februar 2016 kunne Danmarks første supermarked for overskudsmad slå dørene op. En begivenhed, der blev mødt med fuldstændig betingelsesløs hyldest og begejstring, fra såvel medier som meningsdannere. Hvilket man også godt kan forstå. For WeFood, som det nye supermarked hedder, er også bygget på en ekstremt sympatisk tanke. At ville tage de traditionelle supermarkeders overskudsvarer og omdanne dem til penge, der så kan bruges til at hjælpe verdens fattigste, skal man være mere end almindeligt sortsynet for at kunne se noget galt i.

Læs videre “WeFood – For godt til at være sandt?”