I kampen om seerne, satte DR sit nye magasinprogram »Sundhedsmagasinet« i søen 5. januar, hvor hele Danmarks tv-læge, Peter Geisling, i selskab med Lillian Kretz, skal guide danskerne til et bedre og sundere liv. Programmet blev dog først for alvor skud igang i aftes, da man inviterede seerne til at følge med under et kejsersnit, helt inde fra operationsstuen.

Aftenens udsendelse er tydeligvis tænkt som et af årets helt store prestigeprojekter, ikke alene for »Sundhedsmagasinets« redaktion, men for hele DR. Magasinets “kejsersnit-special” har været promoveret, diskuteret og forklaret på stort set alle DRs platforme. 2016 er året, hvor DR virkelig vil rykke og aftenens program hører til blandt mediegigantens tungeste skyts. Men programmet er heldigvis også meget mere end det.

Den grundlæggende præmis bag aftenens udgave af »Sundhedsmagasinet« er nemlig også helt fantastisk TV og fremragende public service. Programmet lægger i den grad op til debat, ligesom mange af seerne eksponeres for andre livsanskuelser end deres egne. Derudover er det også bare en utroligt god historie, hvor en lille familie får mulighed for at dele nogle af de største menneskelige følelser med seerne. Kort sagt er der alle ingredienserne, til en times ualmindeligt godt tv.

Men på trods af alle de lovende takter og sublime råvarer, valgte jeg programmet fra.

Gøgl og kejsersnit

På trods af DR stod med alle ingredienserne til et stykke helt fantastisk tv, lykkedes det alligevel de redaktionelle mesterkokke, at fordærve måltidet fuldstændigt. Man valgte nemlig, at producere programmet som en live-transmission og det mener jeg er direkte skammeligt.

Kigger man på udsendelsens grundlæggende koncept og alle de positive elementer er der intet, der ville gå tabt, hvis man i stedet havde båndet fødslen og sendt programmet tidsforskudt. Umiddelbart er den eneste grund til at vælge live-formatet, at tilføre et element af spontanitet og risiko. Hvis du med 100% sikkerhed ved, at Messi scorer i kampens 52. minut, hvorfor så overhovedet se kampen? Hvis du ved, at linedanseren kommer sikkert over på den anden side og skuespilleren rammer hver takt og replik, hvorfor så se en live optræden?

I sig selv er der naturligvis intet galt i det narrative kneb, at tilføre sin fortælling et element af spænding. Risikoen (eller muligheden?) for det går helt galt, at skuespilleren glemmer replikkerne eller ens hold taber, er en af de vigtigste grunde til vi opsøger live kulturoplevelser. Men i forhold til et spædbarn og en lille families mest betydningsfulde fælles oplevelse, hører den slags tivolisering ingen steder hjemme.

Man skal ikke slå mønt på folks følelser og man skal altid bevare alle muligheder for redigering/tilbageholdelse, når man går så tæt på det enkelte menneske, som aftenens “kejsersnit-special” gjorde. Statistisk set går det ganske vist kun sjældent galt, når der udføres kejsersnit. Men når det går galt, kan det også gå grueligt galt og værdien af det potentielle tab overstiger enhver mulig stigning i seertal.

Havde man i stedet holdt en respektfuld afstand og givet familien reel kontrol over, hvor tæt de ville lade seerne komme. Så havde jeg sandsynligvis været et af programmets største fans og fortalere. Men i stedet for at give familien mulighed for at forære danskerne en værdifuld gave, spændte man dem kynisk for et fornyelsesprojekt, der alene handler om at skaffe seere og omtale til DR ved billige cirkustricks. Derfor valgte jeg programmet fra.

Læs DRs eget forsvar af programmet (her).

Opfølgning hos Berlingske, via Ritzau:

Sundhedspersonalet kritiserer vinklingen.

Læger og jordemødre om DRs live-kejsersnit: Der var for stort fokus på dramatikken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *